Udvikling af bæredygtigt lederskab

Som erhvervspsykolog og ledelsescoach med base centralt i Odense hjælper jeg ledere og organisationer med at skabe resultater gennem ledelse. Mit fokus er ledelsesudvikling, at de ledere jeg samarbejder med kan navigere i komplekse udfordringer med fleksibilitet, ro og handlekraft. Jeg arbejder primært med ledere gennem ledercoaching og ledergruppeudvikling.

Min tilgang bygger på tre kernelementer

Det personlige fundament

At være leder betyder at navigere i modsatrettede krav og forventninger. Jeg hjælper dig med at udvikle det personlige fundament, der gør dig i stand til at lede med overskud – også når presset er størst.

Balanceret ledelse

God ledelse handler ikke om at mestre én bestemt stil, men om at kunne tilpasse sin ledelse til situationen. Sammen udvikler vi din evne til at vælge den rette tilgang i det rette øjeblik.

Organisatorisk ledelse

For at skabe resultater må du kunne læse og handle i organisatorisk kompleksitet. Jeg støtter dig i at analysere situationer, kommunikere klart og skabe handlekraft – selv i usikre tider.

Stresshåndtering og -forebyggelse

Som erfaren erhvervspsykolog tilbyder jeg specialiseret støtte inden for stressbehandling med over 1200 gennemførte samtaleforløb. Min løsningsfokuserede kognitive tilgang hjælper både medarbejdere og ledere gennem individuel stressbehandling med konkrete værktøjer og strukturerede forløb.

For organisationer arbejder jeg med forebyggende indsatser, hvor jeg hjælper ledere med at skabe rammer, kultur, fleksibilitet og handlinger, der fremmer trivsel og forebygger stress. Mit fokus er altid på at sikre en bæredygtig balance mellem kerneopgaven og medarbejdernes ressourcer.

Målgruppe

Jeg samarbejder med bestyrelser, direktioner og ledere på alle niveauer samt privatpersoner, der står over for arbejdslivets udfordringer. Jeg tilbyder mine ydelser i hele Danmark gennem både fysiske møder og online sessioner.
Min erfaring spænder fra offentlige institutioner til private virksomheder, hvor jeg hjælper ledere gennem:

  • Udvikling af nye lederroller
  • Perioder med særligt pres
  • Organisatoriske forandringer

For privatpersoner tilbyder jeg rådgivning og støtte ved karriereovervejelser, arbejdsrelateret stress, balancen mellem arbejds- og privatliv samt personlig udvikling i en professionel kontekst.

Som leder skal du kunne navigere i kompleksitet uden at miste dig selv. Mit arbejde er at hjælpe dig med at mestre denne færdighed.

David Lindekilde

Erhvervspsykolog – specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi