Stressbehandling i Odense

Som erhvervspsykolog har jeg gennemført mere end 1200 samtaleforløb relateret til stressbehandling og forebyggende coaching med både medarbejdere og ledere.

Jeg er specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi med fokus på både arbejdsmiljø og individuel behandling af personer med en belastningsreaktion.

Min tilgang til stressbehandling

Stress, stressreaktion, stresset er alle blevet almindelige beskrivelser af dagligdags hændelser. Men det er ofte ikke beskrivende for det, man oplever, når man bliver syg af stress. Derfor bruger fagpersoner i stedet ord som stressbelastningsreaktion, belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion.

Løsningsfokuseret kognitiv tilgang

Jeg arbejder ud fra en løsningsfokuseret kognitiv tilgang, hvor vi sammen arbejder med:

  • Konkrete værktøjer til at håndtere din aktuelle stressbelastning
  • Forståelse af, hvordan stress påvirker dig fysisk og psykisk
  • Analyse af de faktorer, der har ført til din stressbelastning
  • Dialog om, hvordan du og din arbejdsplads kan samarbejde om løsningen både nu og fremadrettet
  • Udvikling af en tilbagevendingsplan ved sygemelding

Et typisk stressbehandlingsforløb strækker sig over 4-8 sessioner, afhængigt af stressbelastningens omfang og individuelle behov.

Vurdering af belastningsgraden

I stressbehandlingen vil vi løbende vurdere din belastningsgrad ud fra tre typer af symptomer:

 

Fysiske symptomer som:

  • Søvnproblemer
  • Hovedpine og svimmelhed
  • Hjertebanken og trykken for brystet
  • Snurren i hænder og fødder

Psykiske symptomer som:

  • Koncentrationsbesvær
  • Øget irritabilitet
  • Hukommelsesproblemer
  • Overvældelse ved selv små opgaver

Adfærdsændringer som:

  • Social tilbagetrækning
  • Ændrede mad- eller alkoholvaner
  • Nedsat evne til at træffe beslutninger

Vi gennemgår løbende din aktuelle belastningsgrad, så vi kan:

1. Følge din udvikling og justere indsatsen
2. Identificere det rette tidspunkt for tilbagevending til arbejdet (ved sygemelding)
3. Afklare eventuelle justeringer i dine arbejdsopgaver

 

Ved sygemelding fokuserer vi på:

  • At fastholde en konstruktiv kontakt til arbejdspladsen
  • At skabe en individuelt tilpasset tilbagevendingsplan
  • At balancere opgaver og restituering i en gradvis proces

Involvering af arbejdspladsen

En vellykket stressbehandling involverer ofte arbejdspladsen, og jeg har god erfaring med samarbejde med ledere om at hjælpe deres medarbejdere godt tilbage efter en stressbelastning.

Ved dialog og samarbejde med ledere sker det kun efter samtykke fra medarbejderen.

Jeg benytter tilbagevendingsmodellen fra arbejds- og miljømedicinsk klinik.

Særligt for ledere

Som leder kan du få konkret sparring om:

  • Hvordan du bedst kommunikerer med en medarbejder der påvirket af en stressbelastningsreaktion
  • Hvordan arbejdsopgaver kan tilpasses i en overgangsperiode
  • Hvordan du kan støtte medarbejderen
  • Hvordan du kan forebygge stressbelastninger i din afdeling

Min løbende faglige udvikling

For at være fagligt relevant deltager jeg kontinuerligt i og holder mig opdateret omkring:

  • Supervision hos erfarne erhvervspsykologer
  • Den nyeste stressforskning
  • Kurser inden for arbejdsrelateret stressbelastning

Kontakt mig på telefon eller mail for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din medarbejder. Jeg tilbyder normalt samtaler inden for 1-2 uger.