Lederudvikling – en strategisk nødvendighed i en foranderlig verden

Ledelse er ikke et velafgrænset og veldefineret job. Derfor bliver behovet for lederudvikling en nødvendighed i en omskiftelig og foranderlig verden. De fleste ledere vælger en traditionel lederuddannelse eller at finde en ledercoach, der kan tilbyde et skræddersyet lederudviklingsforløb.

Ledelse – et praktisk fag med forskellige teoretiske tilgange

Ledelse er grundlæggende et praktisk fag, men samtidig et felt hvor man løbende har behov for at udfordre sin egen måde at bedrive ledelse på. Den ledelsestilgang, der fungerede sidste år, er ikke nødvendigvis den rigtige i dag. Organisatoriske ændringer, ny strategi eller ændrede gruppedynamikker i personalegruppen gør, at du løbende må forholde dig til din egen ledelsespraksis.
Derfor er ledelsesudvikling højt prioriteret i mange organisationer.

6 typiske årsager til at søge lederudvikling

I mit arbejde som ledelsescoach møder jeg typisk ledere, der søger ledelsescoaching af følgende årsager:

  • Ny i lederrollen – Det første lederjob kræver nye kompetencer
  • Jobskifte – Overgang til en ny arbejdsplads med en anden kultur
  • Forfremmelse – Skift til et mere overordnet ledelsesjob
  • Organisatoriske forandringer – Implementering af ny strategi eller andre tiltag
  • Specifikke udfordringer – Aktuelle situationer der virker uoverskuelige
  • Udfordringer med egen trivsel – Fysiske og psykiske symptomer, der presser ledelsesevnen samt egen trivse

Ledelse er generelt et komplekst og praktisk fag.
Dette kræver evnen til at analysere situationer og tilpasse egen ledelse ud fra forskellige teoretiske positioner.

 

Ledelse i en kompleks og foranderlig virkelighed

Den moderne lederrolle kræver, at man balancerer det strategiske udsyn og på samme tid har fokus på de mennesker, man dagligt samarbejder med. Dette dobbelte fokus kræver både teoretisk viden og praktisk tilpasning til den konkrete situation, man er i.

Mange af de ledere, jeg er i kontakt med, oplever, at kompleksiteten og hastigheden af forandringer er stigende i disse år. Og da ledelsesopgaven ikke er veldefineret og afgrænset, befinder lederen sig konstant i spændingsfeltet mellem pålagte opgaver og mulige løsninger. Dette kræver både tid og evnen til at reflektere over egen ledelsespraksis.

 

Den færdiguddannede leder er en myte

På grund af ledelsesopgavens mange dilemmaer og paradokser må forestillingen om den færdiguddannede leder betragtes som en myte.
Selvom erfarne og veluddannede ledere måske ikke har det samme behov for lederudvikling som nyere ledere, vil de stadig have behov for sparring og refleksion i forhold til deres rolle som ledere. Og derfor bliver lederudvikling i mange organisationer betragtet som en nødvendighed.

Traditionelt opnår ledere ledelseskompetencer igennem lederuddannelser som akademi, diplom, master eller en MBA-uddannelse. Dette er en velafprøvet model, som de fleste ledere på et eller andet tidspunkt i deres karriere gennemgår.
Ligeledes søger mange ledere en ledercoach eller en mentor, der kan hjælpe dem med deres udvikling som leder.

To veje til lederudvikling: Formel uddannelse eller ledercoaching

Traditionel lederuddannelse

Den formelle vej igennem akademi, diplom, master eller en MBA-uddannelse giver et solidt teoretisk fundament, hvor man kommer omkring temaer som:

  • Teorier og ledelsesmodeller
  • Mulighed for at analysere ledelsessituationer med ligesindede
  • Opbygge et ledelsesnetværk
  • Papir på de tilegnede kompetencer

Udfordringen med de traditionelle lederuddannelser er ofte at få den nye viden implementeret i den specifikke hverdag.

 

Ledercoaching – skræddersyet lederudvikling

Modsat tager ledercoaching netop udgangspunkt i den konkrete leders hverdag. Derved adresserer man de specifikke og unikke udfordringer, som lederen oplever. Dette giver muligheder som:

  • Direkte fokus på de specifikke ledelsesudfordringer
  • En handleorienteret tilgang, hvor man kan eksperimentere med forskellige tiltag
  • Løbende feedback og refleksion over lederens lederstil
  • Udvikling af nye adfærdsmønstre og derved flere muligheder som leder
  • Analyse og refleksion over den konkrete situation

Ulempen ved ledercoaching kan være, at samtalerne kan mangle teoretisk bredde, hvis ledercoachen ikke har en solid faglig baggrund. Derfor bør man vælge en ledercoach med både teoretisk indsigt og praktisk erfaring.

Søger du lederudvikling hos en erhvervspsykolog vil mange opfylde disse krav

 

Konklusion

Lederrollen er fundamentalt dynamisk og omskiftelig, og derved udfordres lederen konstant i en foranderlig verden med komplekse dilemmaer, paradokser, specifikke udfordringer og uklare grænser.
Lederudvikling er derfor ikke kun en mulighed, men en strategisk nødvendighed for at sikre ledelseskvalitet, trivsel og udvikling både for lederen selv og arbejdspladsen.

Ved at investere i egen udvikling som leder kan du styrke dine egne kompetencer og forøge mulighederne for organisatorisk vækst samt trivsel både for dig selv og de medarbejdere, du er leder for.

Er du interesseret i et ledercoaching-forløb, hvor vi har fokus på din lederudvikling, så kontakt mig uforpligtende til en snak om, hvad jeg kan hjælpe dig med.