Her er mit bud på, hvorfor det er meningsfuldt for ledere at benytte sig af ledercoaching:
Konflikter og problemer i organisationen: Problemer og konflikter er en naturlig del af fællesskaber, men det betyder ikke, at det er nemt at arbejde med. Som leder har du et stort ansvar for at håndtere og løse organisationens problemer og konflikter, og for mange er dette en af de udfordrende opgaver. Ofte er der flere muligheder og veje at gå, og derudover forskellige måder at løse eller arbejde med problemer og konflikter på.
Få støtte til at udvikle ledelsesfærdigheder: Ledercoaching kan hjælpe ledere med at udvikle nye færdigheder og forbedre deres ledelsesstil, så de kan være endnu bedre ledere. Som leder har man typisk en måde at være leder på, men det kan være, at denne måde ikke længere er det, som organisationen har behov for. Dette kan vi kigge på og arbejde med i ledercoaching, f.eks. ved hjælp af en MPI-test.
Få værktøjer til at håndtere stress og pres: Ledere har ofte et stort ansvar, og stress og pres er ofte en del af deres daglige arbejde.
For nogle ledere kan vedvarende arbejdestanker i fritiden være et problem, da det kan føre til en konstant bekymring for problemer og udfordringer på arbejdet. Når sådanne tanker fylder meget, oplever mange, at de bliver triste, afmægtige, vrede og frustrerede. Det kan også påvirke søvnen. Desværre kan man ofte bruge meget tid og energi på disse tanker, uden at komme frem til nye løsninger, perspektiver eller handlemuligheder.
Ledercoaching kan hjælpe ledere med at håndtere deres arbejdspres på en mere hensigtsmæssig måde.
Få hjælp til at nå specifikke mål: Ledercoaching kan hjælpe ledere med at definere og nå specifikke mål både individuelt og for deres organisation, samt afdække, hvilke barrierer der kan være for at lykkes med det.
Få et uvildigt perspektiv: Ledercoaching kan give ledere mulighed for at få et objektivt og uvildigt perspektiv på en given situation, deres organisation eller eget arbejde.
Hvorfor skal du vælge mig som sparringspartner: Du skal vælge mig som ledelsescoach, fordi jeg har en solid baggrund og erfaring fra både ledelse og undervisning.
Jeg er uddannet psykolog med speciale i erhvervspsykologi, og har også egen erfaring som leder. Denne baggrund har givet mig en dyb forståelse af fællesskaber, organisationer, mennesker, strategi og ledelse.
Med min viden og erfaring vil jeg kunne hjælpe dig med at udvikle dine ledelsesfærdigheder og nå dine mål. Derudover vil jeg kunne give dig andre perspektiver på dit arbejde og organisation.