Jeg bliver ofte kontaktet med spørgsmål som: “David, kan du komme og sige noget om…? Og vi vil også gerne arbejde med vores samarbejde.”
Tidligere løste jeg sådanne opgaver ved at tale om emnet og samarbejdet, lave gruppearbejde undervejs og samle op til sidst – altså primært gennem tale.
Men de seneste år har jeg ændret min tilgang.
Sådan skaber vi bedre samarbejdeserfaringer
I stedet for kun at fokusere på at tale om emnet, blander jeg nu oplæg og diskussion med konkrete samarbejdesøvelser. Dermed får deltagerne mulighed for at arbejde sammen om et specifikt emne her og nu, hvilket giver dem erfaringen med at samarbejde, mens de gør det.
For eksempel, hvis vi skal tale om “X” og samarbejde, starter jeg med et kort oplæg om samarbejde og sætter derefter en proces i gang, hvor deltagerne aktivt samarbejder om “X’” Denne blanding af “at tale”, handle og skabe erfaring giver en anderledes rodfæstet læring, fordi vi ikke kun taler om det – vi gør det, samtidig med at vi reflekterer over samarbejdet her og nu.
Denne tilgang blev tydelig for mig under min uddannelse til metakognitiv terapeut. Her lærte vi at kombinere tale om tanker med praktiske øvelser, så klienten får erfaringer med deres egne tanker. For eksempel kan jeg forklare: “Bare fordi du har en tanke, betyder det ikke, at du skal reagere på den.” Men i stedet for at tale videre, laver vi en øvelse, hvor klienten oplever, hvordan det føles at lade tankerne være uden at handle på dem.
Adrian Wells, skaberen af metakognitiv terapi, uddybede under vores uddannelse: “Når du begynder at forklare det samme igen og igen, så stop dig selv og lav et eksperiment med klienten.” Dette princip har jeg taget med mig, når jeg har temadage, workshops eller arbejder med grupper – at blande tale og erfaring for at skabe læring.
Ved at kombinere viden med handling kan vi hjælpe folk med at forstå og anvende nye koncepter samt give dem erfaring med, hvordan et respektfuldt og produktivt samarbejde opleves. Denne kombination af at tale, handle og reflektere understøttes faktisk af to grundlæggende former for hukommelse, som er centrale i læring: deklarativ og procedural hukommelse.
Deklaretiv og procedural hukommelse
Deklarativ hukommelse (eksplicit hukommelse) refererer til den type hukommelse, hvor information kan erindres og udtrykkes bevidst.
Det omfatter både semantisk hukommelse (viden om fakta og begreber) og episodisk hukommelse (personlige oplevelser og begivenheder).
Procedural hukommelse (implicit hukommelse) er derimod den type hukommelse, der gør det muligt for os at udføre handlinger og færdigheder uden bevidst at tænke over dem. For eksempel når vi lærer at cykle eller spille et musikinstrument.
I læringsprocessen er begge former for hukommelse essentielle. Når vi først taler om samarbejde (deklarativ hukommelse) og derefter engagerer os i samarbejdesøvelser (procedural hukommelse), skaber vi en stærkere læring, fordi deltagerne både forstår konceptet og oplever det i praksis. På denne måde sikrer vi, at læringen ikke kun er teoretisk, men også erfaringsbaseret og indlejret i deltagerens hukommelse og praksis.
https://neurorehabilitering.kk.dk/viden-om/ordbog/deklarativ-hukommelse
https://www.frontiersin.org/journals/psychology/articles/10.3389/fpsyg.2019.02621/full