En model, jeg ofte tegner under samtaler med ledere eller medarbejdere, er “Tetrismodellen”. Tilbage i 2015, da jeg arbejdede som intern stresspsykolog i Odense kommune, forsøgte jeg at forklare og begrebsliggøre, hvad der sker i hjernen på en person, der oplever sig som fortravlet og over tid kan blive belastet af stress. Jeg tegnede et billede af et tetris-spil som en metafor for denne udfordring, og hermed blev Tetrismodellen født.
Jeg bruger ofte denne model til at illustrere, hvad der sker i hjernen, når tingene går for stærkt, eller man har gang i for meget på én gang.
Tetrismodellen
Forestil dig dine daglige opgaver som brikker i et tetris-spil.
Du har løbende tanker om ting, du skal huske, arbejdsopgaver der skal afleveres til tiden, forberedelser, opfølgning, e-mails, møder, ferieplanlægning med familien, huske gymnastiktøjet til børnene, madpakker, bryllupsdagsblomster og så videre.
Ligeledes kan du have bekymringer om, hvordan du skal løse en bestemt opgave.
Måske har du aldrig løst denne type opgave før, og er bekymret for, hvordan du kommer i gang?
Det kan også være, at du befinder dig i et krydspres, hvor nogle forventer noget af dig, som du ikke kan levere, fordi du er afhængig af andre, der er forsinkede.
Eller måske har du nogle samarbejdsrelationer, der er fyldt med konflikter.
Eks. på de elementer der kan have indflydelse i ens indre tetris-spil:
- Hastighed: Den hastighed med hvilken dine opgaver skal løses
- Antal opgaver du skal løse på samme tid
- Nye opgaver:
- Komplekse opgaver: Opgaver hvor du er afhængig af andre, hvor tingene ikke er lige til, eller hvor der er mange personer med forskellige agendaer
- Konfliktfyldte opgaver
Hvis ens tetris-spil ”ikke går op”, vil mange opleve, at de skaber nogle imaginære tetris-brikker, som andre ikke kan se, men som fylder meget for den enkelte. For eksempel ting, man grubler over eller bekymrer sig om. Det samme kan ske, hvis man mister overblikket. Frygten for at glemme eller overse noget kan resultere i, at man begynder at få for mange imaginære brikker.
Når ens tetris-spil ikke går op over længere tid, vil man på et tidspunkt opleve en belastning, og hvis denne tilstand fortsætter, kan det til sidst føre til sygemelding på grund af stressbelastning.
Mulige løsninger
For at undgå dette, er det vigtigt at forstå, hvordan man kan kontrollere og justere ‘spillet’. Det kan være nødvendigt at lære at sige ‘nej’ til nogle opgaver, prioritere opgaver effektivt, uddelegere opgaver, når det er muligt, være med sine tanker på en anden måde eller tage regelmæssige pauser for at holde hjernen frisk.
Det er vigtigt at huske på, at vi alle har vores grænser, og at det er okay og helt naturligt at bede om hjælp, når vi har brug for det f.eks. fra ens leder, kollegaer ellers eksterne sparringspartnere.